Vi henviser til vores Privatlivspolitik:
https://folkekirkensfamiliestotte.dk/privatlivspolitik/
Et nyt perspektiv på hverdagen
Er der noget i jeres hverdag, du gerne vil lave om, men ikke helt ved, hvordan du skal gribe fat i? Så kan Folkekirkens Familiestøtte være noget for jer.
Det er ofte små ting, der skal til for at skabe en stor forandring i hverdagen. Men det kan være svært at lave selv små ting om. Alle børnefamilier kan have brug for støtte, viden og værktøjer for at give familien en bedre hverdag. Vi kan støtte jer i at blive skarpere på de ting, I gerne vil have ændret, og på hvordan I kan føre dem ud i dagligdagen.
Det burde vi da selv kunne klare, tænker I måske. Men alle familier kan køre fast og have brug for at se tingene med andre øjne. Ligesom man kan have brug for en løbemakker for at få trænet.
Tilbud til børnefamilier
Du kan altid kontakte den lokale koordinator og få personlig sparring til udfordringer i familielivet. Derudover tilbyder Folkekirkens Familiestøtte velafprøvede forløb for børnefamilier:
Forældreven – En forældreven støtter jer i at skabe de forandringer derhjemme, som I ønsker. Det kan f.eks. være sparring omkring det gode måltid eller pligter. Det kan også være en voksen at tale med, hvis du er alene med børnene.
Læs mere HER
P lej jeres parforhold (PREP) eller Partjek – Et kursusforløb for jer, der vil styrke jeres parforhold til glæde for hele familien.
Læs mere HER
Bliv frivillig
Som frivillig skal du igennem et godkendelsesforløb og et introkursus. Vi stiller ikke krav til din faglige baggrund, men går op i dine personlige evner og erfaringer. Du er rolig og god til at lytte, og du kan sætte dig ind i andres perspektiver.
Du aftaler med den lokale koordinator, hvilke opgaver du gerne vil hjælpe med, og hvor ofte det passer dig.
Læs mere HER
Kontakt lokal koordinator
Helene Selmer Kristensen
Tlf.: 29 11 18 10
E-mail: hskr@km.dk
Følg med på vores lokale facebookside: ( Link: www.facebook.com/folkekirkensfamiliestotteaalborg )
Tilmeld dig vores nyhedsbrev. (Link: http://eepurl.com/cU4ba1 )